Gå til hovedindhold

Opskrift - Protein havregrød

Af Anne Larsen - Professionsbachelor Ernæring og Sundhed

Protein havregrød med hindbærkompot og hasselnødder

Tilberedningstid: 7 minutter 

Mængde: 1 portion

Kalorieindhold: Ca. 430 kalorier (uden topping = ca. 280 kalorier)

Ingredienser

  • 1 dl havregryn 
  • 1 dl mælk (skummet 0,1 %)
  • 1 dl vand 
  • 1 knsp. salt 
  • 35 g valgfri proteinpulver (ca. halvanden scoop*) - vi anbefaler Chocolate & Banana eller Chocolate  
    *1 scoop = 35 g (du finder en måleske i din Functional Nutrition proteinpulver)

Topping:

  • 100 gram frosne hindbær
  • 15 gram hakkede hasselnødder (en lille håndfuld) 

 

    Fremgangsmåde

    • Start med at lave topping
    • Kog noget vand enten i en kasserolle eller i en skål i mikroovnen (2 minutter ved max temperatur i en skål).
    • Smid de frosne hindbær i det kogende vand og lad dem stå i 1 minut - dermed får du en lækker blød masse/kompot + bærerne vil være skoldet for eventuelle bakterier. Si vandet fra. 
    • Hak hasselnødderne helt fint.

    Havregrød - Mikroovn
    Kom havregryn, mælk, vand og salt i en dyb tallerken eller skål og rør rundt. Sæt skålen i mikroovnen i 2 minutter ved 700-800 W. Tilsæt derefter proteinpulveret og rør grundigt rundt med en gaffel. Tilsæt lidt ekstra væske ved behov. Giv grøden 30 sekunder mere ved samme temperatur.
    Afslut med toppingen!

    Havregrød - kasserolle eller gryde
    Kom havregryn, mælk, vand og salt i en kasserolle. Bring grøden i kog ved jævn varme og rør samtidig. Kog derefter grøden videre ved svag varme 2 minutters tid, stadig under omrøring, indtil grøden har en passende konsistens. Tilsæt derefter proteinpulveret og rør grundigt. Tilsæt lidt ekstra væske ved behov. 
    Afslut med toppingen!

    Kilder til beregning af næringsindhold / kalorieindhold:

    Read on