Gå til hovedindhold

Sådan tester vi vores produkter

Hele vores eksistensgrundlag bygger på én ting: Gennemsigtighed. Og hvis vi lige starter helt basic – så er gennemsigtighed defineret som:

”Det at noget er let at forstå eller gennemskue” (1)

Vi vil helt bogstaveligt udvikle produkter, der er lette at forstå/afkode – så du kan gennemskue præcist, hvad de indeholder.

”Hvorfor er det så vigtigt for os?” - vil nogen måske tænke. Vi mener, det er alfa omega, at give dig som forbruger mulighed for selv at vælge til og fra – og det kan du kun, hvis vi lægger alle kortene på bordet, hvad angår indhold. For hvem har ikke stået med et produkt i hånden, hvor det har været svært at finde ud af, hvad det egentlig indeholder? Og kan jeg overhovedet stole på, det der står bagpå? Det har vi vist alle prøvet. Det er den følelse, vi gerne vil sørge for, at du ikke får, når du står med et Functional Nutrition produkt i hånden. Vi arbejder med et vigtigt mål: Nemlig at udviske det usynlige slør, som nogle gange er kastet over sports-nutrition produkter. 

Af netop samme årsag bruger vi et eksternt laboratorie til at lave en dybdegående analyse af en lang række af vores produkter. Faktisk er det nærmere bestemt Eurofins Steins A/S, som er et af landets førende indenfor test af fødevarer og kosttilskud (2). Derfor er det altid med stolthed i stemmen, vi præsenterer jer for et nyt produkt. For produktet bliver ikke bare til natten over. Det er en lang proces, der kræver, at vi lever op til alle de krav den danske fødevarelovgivning stiller på området. Og ideer er der nok af, så vi lover, I kommer til at se mange flere gennemtestede produkter fra os af. 

Nå, men hvad er en dybdegående test helt præcist, spørger du?

Well, vi kvalitetstester alle vores produkter, men derudover er der også en række produkter, vi får lavet en dybdegående analyse af. Og for at gøre det helt i øjenhøjde, så er det konkret det her, vi får tjekket:

1: Hvordan emballagen viser indholdet herunder:

  • Læsbarheden, højden på skriften
  • Angivelse af ingredienser o allergener
  • Produktguide
  • Angivelse af tilsatte ingredienser
  • Holdbarhedsdato
  • Nettovægt
  • LOT-nummer
  • Opbevaringsguide
  • Navn på producent
  • Oplyst hvor det er produceret
  • Sundhedsmæssige anprisninger

2: Test af indholdet:

  • Mikrobiologisk test - her testes for bakterier som f.eks. salmonella, gærvækst/fordærv, osv.
  • Sensorisk analyse - her testes smagen og lugten
  • Holdbarhedstest
  • Kemisk test – her testet bl.a. for melanin og laktose

Ja - som du nok kan fornemme er der en del ting, der skal være på plads, før et produkt bliver endelig godkendt. Og det er netop for at sikre, at du altid ved præcist, hvad du får, når du handler hos Functional Nutrition.

Kilder:

1: Den Danske Ordbog

2: Eurofins Steins Laboratorium: https://www.eurofins.dk/foedevarer/om-os/

Read on