Opskrift - Efterårsvafler
Af Camilla Drabo for Functional Nutrition
Dagene er blevet koldere, mørkere og kortere og det betyder, at vi skal hygge os lidt ekstra. Med disse proteinrige efterårsvafler lavet med vores Whey 100 Vanilla, får du skruet helt op for hyggen og varmen 😍 De er alletiders her til efterårsferien, hvor der måske er lidt ekstra tid til at forkæle os selv og hinanden.
Energi: 129 kcal. pr. vaffel
Antal: 4 stk (15-20 minutter)
Ingredienser:
- 1 banan
- 2 æg
- 35 g Whey 100 Vanilla
- 30 g havregryn
- 1/2 æble
- 1 tsk. kanel
- Lidt kardemomme
Fremgangsmåde:
- Kom bananen i en skål og mos med en gaffel.
- Tilføj de 2 æg og pisk det sammen.
- Tilføj proteinpulver, havregryn, kanel og kardemomme, riv et halvt æble og rør det hele godt sammen.
- Varm et vaffeljern og kom evt. lidt kokosolie eller smør på og steg vaflerne. Der går ca. 3 spsk. til hver vaffel.
- Mens vaflerne steger kan du skære det sidste halv æble i mindre tern, komme det på en pande med 2-3 spsk. vand og lidt kanel.
- Lad æblerne simre ved middelvarme i 5 minutter.
- Top de færdige vafler med æblerne og eventuelt skyr, valnødder, sirup og friske figner.
