Gå til hovedindhold

Opskrift - Bananbrød

Af Anne Larsen - Professionsbachelor Ernæring og Sundhed

Billedet er taget af dygtige @louisehastruphundal

En lille snack til eftermiddagskaffen eller dessert. Vi kan ikke garantere, at du kan nøjes med et stykke, når du først har smagt vores bananbrød med protein.

Tilberedningstid: Ca. 1 time

Mængde: 12 serveringer / 12 tykke skiver

Kalorieindhold: Ca. 170 kalorier pr. servering (1 servering = 1 tyk skive bananbrød)

Ingredienser:

  • 50 gram proteinpulver (ca. 1,5 scoop*) - med smagen af Vanilje fra Functional Nutrition
  • 225 gram fuldkornshvedemel
  • 2 æg
  • 5 spsk. smeltet smør eller olie 
  • 300 gram ekstra modne bananer (4 mellemstore bananer) 
  • ½ dl skummetmælk 
  • 1 spsk bagepulver 
  • 1 tsk salt 

*1 scoop = 35 gram (du finder en måleske i din Functional Nutrition Whey 100)

Fremgangsmåde:

  • Ovnen forvarmes til 170 grader almindelig ovn eller 150 grader varmluft. 
  • Alle ingredienser blandes i en skål - valgfri rækkefølge. Dog skal bananerne moses med en gaffel inden de tilsættes.
  • Rør massen godt sammen indtil der opnås en jævn konsistens, enten med en gaffel eller et piskeris.
  • Dæk en brødform med bagepapir og hæld dejen i formen. Lad brødet bage i 50-60 minutter.
  • Tjek evt. med en gaffel eller en tandstik mod enden af bagetiden, ved at stikke gaflen ned i midten af brødet. Hvis gaflen kommer op uden dej på, så er brødet bagt færdig.
  • Lad derefter brødet køle i 10 minutter, inden det fjernes fra formen.

Ekstra tilføjelser: Hvis man vil give brødet lidt ekstra konsistens og smag, kan man tilføje både hakkede nødder og/eller chokolade. Dette er dog ikke en del af kalorieberegningen. 

Du kan også toppe brødet med en form for pålæg. 

    Read on