Gå til hovedindhold

Bliv klar til konkurrence i vægtløftning

Interview med Tim Kring, Olympisk vægtløfter - Af Functional Nutrition

Vægtløftning og konkurrencer

Det er essentielt at have styr på både kost og muskelmasse op til en konkurrence i vægtløftning. Og hvordan gør man så det?
Vi har talt med den olympiske vægtløfter, Tim Kring, hvordan han forbereder sig i forbindelse med konkurrencer ift. træning, teknik, kost og fritid. Tim har trænet vægtløftning i 13 år og konkurreret på højt niveau gennem de sidste 6 år bl.a. til OL, VM og EM. Her konkurreres der i vægtklasser, hvor Tim ligger i vægtklassen 73 kg (det vil sige, at Tim ikke må veje mere end 73 kg ved indskrivningen til konkurrencen).

Hvordan forbereder du til dig en konkurrence?
"Jeg kører meget “on and off season”, hvor jeg kører on season to gange om året, hvor jeg sådan rigtigt prioriterer det - det er typisk op til EM og VM. Her træner jeg næsten hver dag, og nogle gange er det dobbelt træninger, hvor jeg selv står for styrke- og kardio-delen. Til vægtløftnings-træningen har jeg en træner på. 3-4 uger op til en konkurrence begynder jeg at øge vægten i mine træninger, så jeg presser mig selv så meget som muligt. Det gør, at jeg kan løfte det ekstra til selve konkurrencen."

På hvilke parametre er det vigtigt at være “top-tunet” inden en konkurrence? 
"Det er meget det mentale, man kan hente ekstra point på. Styrke har man - så det er vigtigt, at det mentale er med, så man kan udnytte det på dagen."

Hvordan spiser du i “on” season?
"Jeg kontrolvejer mig selv ca. hver 2. dag, og jo tættere jeg kommer på konkurrencen jo mindre mængder mad, spiser jeg - men har stort fokus på at indtage flere kalorier. Hvorimod off season, hvor jeg spiser, hvad end jeg vil uden kontrol."

Hvor meget (og hvad) træner du “off” season? 
"Jeg træner typisk 6 dage om ugen og tager en fridag. Jeg kan rigtig godt lide at udfordre kroppen på andre måder med bl.a. klatring, så jeg bruger meget håndvægte, kettlebells, hvor jeg kan køre en lettere belastningen og udfordre min koordination. Her kan yoga og meditation også indgå for at styrke det mentale."

Bruger du kosttilskud i forbindelse med din træning - og varierer det ift. on/off season?
"Jeg får altid proteinpulver i min morgenmad både on/off season. Når jeg er i on season, bruger jeg også BCAA om morgenen, hvis jeg skal meget tidligt op og undervise, så venter jeg med morgenmaden til efter."

Har du nogle gode tips/råd til folk, som gerne vil i gang?
"Det er vigtigt at lære grundforståelsen og bevægelsesmønstrene, før man sætter den tunge vægt på. Det er ofte, man tænker, at det er nok at være stærk - men teknikken og bevægelserne har en større betydning, end man lige er klar over.  

En helt anden ting, der har været vigtig for mig for, at jeg har kunne dedikere mig 100% - har været at have et stabilt bagland."

Hvad giver det dig at deltage i vægtløftnings-konkurrencer?
"Det giver en tilfredshed - for jeg kan rigtig godt lide at konkurrere. Når jeg konkurrerer føler jeg  Der føler jeg, at jeg har det godt i det og kan nyde det til fulde."

Read on